Da jeg mødte i dag, var der 4 dage tilbage det sted hvor jeg er i arbejdsrevalidering. Jeg håber stadig at det kan lade sig gøre at blive. Men lige nu virker det ikke som om, at jeg kan blive.
Det er jeg lidt ked af, for det er et godt sted at være. Og det er nogle søde mennesker jeg arbejder sammen med. Desværre har jeg lavet et par små fejl, hvilket jeg dog ikke håber tæller imod mig.
Ellers går dagene stille og roligt. Jeg var med min far på indkøbstur i Tyskland i fredags da jeg havde fri. Det var første gang vi tog færgen Rødby – Puttgarden, normalt kører vi ned til grænsen ved kruså. Det lyder langt, men vi har familie på Als, så vi lægger gerne et familiebesøg ind også.
Men denne gang gik turen altså til Puttgarden og til Border-shop. Mest af alt fordi det er hurtigere, men også fordi det kun kostede os 99 kr at komme frem og tilbage med færgen.
Det er dog ikke den mest spændende eller opløftende butik jeg har været i. Men vi fik det vi kom efter, hvilket primært var øl og vand. Derudover må jeg indrømme at der ikke var så meget at komme efter. Hvor imod at jeg sagtens kunne have brugt længere tid og flere penge, hvis vi havde handlet ind i Fleggaard ved grænsen. Men som sagt fik vi hvad vi kom efter. Rent faktisk havde vi mere eller mindre overlæs på hjem. Vi havde 37 kasser øl og vand samt lidt spiritus bag i en vectra, og det er ikke en stationcar. Men en almindelig 4 dørs, hvor vi bare havde lagt sæderne ned.
Vi tog afsted lidt i 12 og var hjemme igen da klokken var lidt i 19. Ikke dårligt, når man tænker på vi både havde køretur, færgetur og indkøb på den tid. Det er i hvertfald kortere tid end vi plejer at bruge.
Jeg nåede også fredag at få synet min bil, så nu må den kører endnu 2 år inden den igen skal til syn. Der var et par små anmærkninger, men det vigtigste, nemlig at den gik i gennem syn, ja det skete altså. Men har ringet til min svoger som er min mekaniker for lige at få udbedret de ting som der kom anmærkninger på. Den ene var at pæren til nummerpladen var sprunget. Det var så sket på vej der op, men det skal jo være i orden. Det er bare en ærgelig anmærkning at få, især når bilen ikke fejler noget andet. I hvertfald ikke noget der er graverende.